Aufrufe
vor 6 Jahren

BORA Magazin 01|2018 – Danish

  • Text
  • Bora
  • Magasin
  • Kogezone
  • Vores
  • Tekniske
  • Forrest
  • Rustfrit
  • Bagerst
  • Kogeplade
  • Materiale
BORA Magazine is published in 12 languages. It invites the reader to learn more about the BORA products and discover fascinating stories behind the brand.

OPLEVELSER TREND REPORT

OPLEVELSER TREND REPORT I de følgende årtier blev de funktionelle grænser mellem køkken, spisestue og stue efterhånden opløst. At spise og drikke blev socialt acceptabelt i Tyskland. Hobbykokke tryller madretter frem til hjemmets gæster som var de professionelle stjernekokke. Køkkenet bliver til et kreativt værksted. Og til et objekt, der skal vises frem, og som kan ses fra spisepladsen. Ejendomsudviklere og bygherrer tager højde for de ændrede bolig- og livsholdninger med ny arkitektur og rumopdeling. Først og fremmest i urbane områder, hvor der er en stor købekraft. Og specielt single- og double-income-no-kidsapartments, som er udført i atelierlignende planløsninger, er populære blandt beboerne. Her er soveværelset ikke bare et sted, hvor man sover om natten. Det benyttes også om dagen og har et lille kontorhjørne, en hyggelig læseplads og/eller hyggelig sovesofa. Badeværelset har udviklet sig fra flisebelagt vådrum til wellnessoase. I henhold til trendforskerne er: Badeværelset det nye køkken. Mens køkkenet er den nye bil, hvilket vi allerede ved. Den repræsentative stue har mistet sit formål ligesom spisestuen. Dens funktion er i dag mere et intimt læse-musik-TV-hjørne for familien. Og ved det store spisebord spises der ikke kun; her laver børnene lektier; far eller mor bruger det som midlertidig arbejdsplads med PC, smartphone eller tablet. Og hvis der er gæster, bliver man siddende på behagelige stole ved det lange bord, indtil selskabet bryder op. Det tidligere opholdskøkken har så at sige udviklet sig til et køkkenalrum. Ikke mindst takket være emfangsystemerne fra BORA. De får efterhånden det forstyrrende voluminøse emhætte-monstrum til at forsvinde i huse og lejligheder. I stedet for suger aktive systemer, som er placeret direkte ved kogepladen, madosen ind i deres filtre under komfuret næsten usynligt. Loftet over komfuret kan i stedet for bruges til målrettet belysning eller bare pæne lamper. Og ved komfuret kan der hænge et billede på væggen i stedet for en emhætte. Arkitekter og designere elsker at designe med frie planløsninger og de nye muligheder. Og det gør beboerne også. Ellers havde denne boligtrend, hvor man bor meget åbent, ikke slået igennem. 72 BORA MAGASIN

Netop i mindre boliger og single-boliger øges køkkenets æstetiske udtryk, når den klodsede emhætte ikke længere er der. Foto: k vorm bvba kortrijk, portræt: Bärbel Miebach BARBARA FRIEDRICH Barbara Friedrich, årgang 1951, tog en uddannelse som korrespondent efter studentereksamen og læste senere kommunikationsvidenskab, litteratur og filosofi på Ruhr-Universität Bochum. Hun har siden starten af 1980’erne beskæftiget sig journalistisk med emnerne design, arkitektur og bolig. Efter at have varetaget ledende funktioner ved tidsskrifterne Ambiente, Elle Decoration og Architektur&Wohnen blev hun i 1993 chefredaktør for Zuhause Wohnen og i 1999 for A&W Architektur&Wohnen på Jahreszeiten Verlag i Hamborg. Hun fortsatte som chefredaktør indtil 2016 og blev til sidst udgiver af magasinet. Siden har Barbara Friedrich arbejdet selvstændigt som forfatter, moderator og jurymedlem i designmiljøet. Barbara Friedrich producerer videoklip om designklassikere, som kan ses på YouTube og på hendes website www.barbarafriedrich. de. Hun var initiativtager og medforfatter på Euro Design Guide (Heyne Verlag, 1991). Hun er medlem af Rådet for Formgivning, hvor hun sad i præsidiet i mange år. BORA MAGASIN 73